Fortsat en del af landbruget
Selv om Carsten fratræder som forstander og overlader hovedansvaret til nye kræfter, vil han fortsat være en aktiv del af Østagergårds biodynamiske landbrug. Her vil han dele ud af sin omfattende viden, erfaring, sine filosofier – og ikke mindst sin rå arbejdskraft.Vi er glade for at kunne meddele, at Maria Brøndum overtager rollen som forstander efter Carsten. Maria tiltrådte som viceforstander den 1. februar i år og bringer solid erfaring med sig. Hun er 50 år og kommer fra en stilling som chef for uddannelse, beskæftigelse og sociale indsatser på Grennessminde, hvor hun har arbejdet i 15 år. Maria har dermed et indgående kendskab til både socialøkonomi og de målgrupper, vi arbejder med, fortælles det i pressemeddelelsen.Privat bor Maria på et lille landsted med dyr i Viby Sjælland. Hun er aktiv i det faglige forum i foreningen Ligeværd og sidder i bestyrelsen for lignende socialøkonomiske tilbud, der tilbyder STU, beskæftigelse og botilbud.
