Græskarrene har tidligere på måneden deltaget i DM i Kæmpegræskar 2026 i Tivoli. Tiendepladsen er dyrket af Line Bech Hald fra Ringsted og vejer 113,2 kg, og er nu forvandlet til landets tiendestørste græskarlygte.
Årets vindergræskar vejer dog næsten ti gange som meget, nemlig hele 1.198 kg., som er en ny dansk og nordisk rekord. Rekordgræskarret blev som det første omdannet til et gigantisk græskarmonster og er dermed nu Nordens største græskarlygte. Med motorsaven som værktøj har Søren Savkunstner brugt i alt fire dage på at udskære de ti kæmpegræskar, som har været en del af DM i Kæmpegræskar. De færdige værker kan opleves under Halloween i Tivoli frem til sæsonens sidste dag søndag den 1. november.
Søren Savkunstner har med motorsav og stemmejern brugt fire dage på at udskære landets ti største kæmpegræskar. Frem til den 1. november kan Tivolis gæster opleve de gigantiske kæmpegræskar, som har fået nye grimasser og skarpe tænder. Det var første gang, at den erfarne træ- og isskulptør arbejdede med kæmpegræskar.
Det første kæmpegræskar, der kom under motorsaven, blev årets vindergræskar, som er dyrket af Peter Holst Olsen fra Næstved. Peter Holst Olsens græskar vejer 1.198 kg, hvilket sikrede ham både det danske mesterskab og en ny nordisk rekord. Det rekordstore græskar er altså nu forvandlet til Nordens største græskarlygte og græskarmonster, mens tiendepladsen på 113,2 kg efterfølgende blev omdannet til Danmarks tiendestørste græskarlygte – et meget flot kranie. Et normalt græskar til udskæring vejer typisk mellem 3,5 og 8,5 kilo.
De ti enorme græskar kommer fra henholdsvis Næstved (1.198 kg), Skanderborg (349,4 kg), Haslev (326,2 kg), Askeby (209,4 kg), Tølløse (209 kg), Vig (170,8 kg), Vordingborg (169 kg), Mørke (167 kg), Mørke (160,8 kg) og Ringsted (113,2 kg).
På Allehelgensaften den 31. oktober vil samtlige gigantiske græskarlygter være tændt og bidrage til Halloween-stemningen i Tivoli. De kan opleves frem til og med den 1. november, hvor Halloween-sæsonen slutter.
Søren Savkunstner glæder sig over at udskære de gigantiske græskar og siger:
Jeg har arbejdet som professionel træ- og isskulpturkunstner i mange år, hvor motorsaven er mit vigtigste værktøj, men det her bliver noget helt andet. Det er første gang, jeg skal udskære et kæmpegræskar, og da jeg hørte, at årets vinder af DM i Kæmpegræskar vejer hele 1.198 kilo, blev jeg både overrasket og ret spændt på at se, hvad jeg selv kan få ud af sådan en kæmpe. Jeg glæder mig til at lære græskarret at kende som materiale. Hvor dybt kan man skære? Hvordan er strukturen, og hvordan reagerer det, når man arbejder med græskarret? Det er netop den slags udfordringer, der gør det spændende at være skulptør. Denne gang skal motorsaven, stemmejernene og knivene i spil.
Når Halloween i Tivoli slutter, får dyrene i ZOO København de store græskar, hvor de særligt er populære blandt den zoologiske haves elefanter.
Fra roe til græskar: en dansk Halloween-tradition
Selvom mange forbinder Halloween i Tivoli med en markering af en amerikansk højtid, så tager traditionen formentlig afsæt fejringen af allehelgensaften og det keltiske nytår samhain, men højtiden trækker også tråde til både Europa og de traditionelle danske og nordiske høstfester. I mange dele af Europa har det siden 1800-tallet været en tradition at udhule roer og sætte lys i dem for at skræmme onde ånder væk. Også i Danmark var det en tradition med roelamper ved husenes indgange, men med tiden er roen blevet erstattet af det orange græskar.
Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/halloween
I alt er Tivoli pyntet med mere end 22.000 græskar i forskellige størrelser som en del af Halloween-fejringen. Halloween i Tivoli har eksisteret siden 2006 og kan opleves til og med den 1. november.
Kort om Halloween i TivoliTivoli har behov for hele tiden at udvikle sig. En milepæl kom i 2006, da Tivoli slog dørene op til den første Halloween-sæson, som varede 10 dage. Siden blev sæsonen udvidet til to uger, og sidste år blev perioden forsøgt forlænget med yderligere en uge, så Halloween i dag strækker sig over fem uger. Det første år besøgte 250.000 gæster Halloween i Tivoli. I 2025 nåede besøgstallet knap 570.000 gæster, og gennem de seneste 20 år har mere end 8 millioner gæster besøgt Halloween i Tivoli. Halloween i Tivoli tager afsæt i en amerikansk tradition, men er fortolket i en dansk kontekst. Det har aldrig været ambitionen at overføre den amerikanske tradition direkte til danske forhold. I stedet lader Tivoli sig inspirere af både Halloween og de nordiske høsttraditioner. Derfor anvendes ægte græskar i originale scenografier og tableauer frem for mere kunstige løsninger. I 2025 blev Halloween i Tivoli udvidet med en uge, så sæsonen kan opleves i knap fem uger. Tal om Halloween22.000 græskar er placeret rundt i haveanlægget. 8 millioner gæster har siden åbningen af Halloween i Tivoli i 2006 været forbi. 91 procent af gæsterne angav sidste år, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres Halloween-oplevelse i forlystelseshaven. Praktisk information om Halloween i Tivoli 20262. oktober til og med den 1. november 2026 |
