Nu kan skolerne i Ringsted Kommune booke Cyklistforbundets frivillige Skolecykelvenner, når de vil cykle med eleverne til et museum, en tur i skoven, på erhvervsbesøg, til idrætshallen eller et andet sted i lokalområdet. Med Skolecykelvenner kan klassen få ekstra voksne med på turen, så den kommer sikkert igennem trafikken.
Skolecykelvenner i Ringsted består af syv cykelglade frivillige seniorer 60+ med Dorte Gringmuth Aagaard som lokal tovholder for gruppen. De frivillige brænder for at give cykelglæden videre til næste generation, er lokalkendte og kan hjælpe med at lægge en cykelvenlig rute.
Skolecykelvenner er støttet af VELUX FONDEN og kan bookes gratis her: https://www.cyklistforbundet.dk/brug-os/skolecykelvenner
