Tid & sted for drop-in møde
Drop-in mødet løber af stablen onsdag den 9. april i tidsrummet 15-18 i Ringsted Sportscenter, Teglovnsvej 46, 4100 Ringsted. Mødet foregår i konferencelokale 1 og 2. Vejdirektoratet vil her vise og fortælle om planerne, og der vil være kaffe og kage til de fremmødte, som Vejdirektoratet håber bliver mange:Vi glæder os til at møde naboerne til den kommende støjskærm, og vi håber selvfølgelig, at mange får mulighed for at lægge vejen forbi vores drop-in møde, hvor man jo kan dukke op i hele tidsrummet. Det er nu, man som nabo har mulighed for at påvirke projektet og komme med forslag til os. Vil man bare gerne høre mere om projektet eller har man spørgsmål, så står vi klar til at fortælle og besvare de spørgsmål, der måtte være, siger Mette Aakær Møller, projektleder i Vejdirektoratet.
