Er du vant til en bred kontorrolle i en mindre virksomhed, hvor du selv tager ansvar, følger op og hjælper til, hvor der er behov? Så er du måske en ny kollega hos Tillex og Novafix.
Tillex er en mindre, familieejet produktionsvirksomhed i Ringsted, etableret i 1954. Tillex søger en erfaren og praktisk orienteret administrativ medarbejder til den daglige drift. Den kommende medarbejder bliver ansat hos Tillex med primære opgaver her og vil desuden hjælpe med administrative opgaver for Novafix – en nystartet virksomhed med produkter til montering af vinduer og døre. På sigt kan ansættelse hos Novafix blive en mulighed efter nærmere aftale.
Hos Tillex arbejdes der tæt sammen med ledelsen, produktionen og kollegerne på kontoret. Virksomheden har korte beslutningsveje, og kollegerne hjælper hinanden på tværs af opgaver og virksomheder. Stillingen passer til en medarbejder, der trives med et bredt arbejdsområde, selv tager fat og får opgaverne afsluttet – også når dagens prioriteringer ændrer sig.
ARBEJDSOPGAVER:Medarbejderen får en alsidig rolle med både faste opgaver og opgaver, der opstår undervejs. Opgaverne fordeles mellem Tillex og Novafix efter behov og vil blandt andet omfatte:
- Priskalkulationer og beregninger i Excel.
- Vedligeholdelse af kunde- og produktdata samt opdatering og udsendelse af prislister.
- Oprettelse og opdatering af produktdata på eksterne produktdataplatforme.
- Indkøb hos leverandører og opfølgning på bestillinger og leverancer.
- Hjælp med ordrebehandling og koordinering mellem produktion, fragt og kunder.
- Lettere bogholderiopgaver.
- Administrativ og praktisk støtte til ledelsen.
- Øvrige kontoropgaver og hjælp til kolleger, når der er behov.
Det er ikke et krav at kunne det hele fra første dag, men den kommende medarbejder skal have et solidt administrativt fundament og lyst til at sætte sig ind i nye opgaver.
ERFARING OG FAGLIGE BAGGRUND:Tillex lægger særlig vægt på, at medarbejderen har erfaring fra en lignende, bred administrativ stilling i en mindre virksomhed, gerne inden for produktion eller handel. Vedkommende er vant til selv at håndtere opgaver fra start til slut og trives i en hverdag, hvor ikke alle opgaver er beskrevet på forhånd.
Derudover forventer virksomheden, at medarbejderen:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for administration, kontor, økonomi eller lignende.
- Har god talforståelse og arbejder sikkert med beregninger og priskalkulationer.
- Er stærk i Excel og fortrolig med Office-pakken, SharePoint og Teams.
- Har god IT-forståelse og let ved at sætte sig ind i nye digitale værktøjer og systemer.
- Arbejder omhyggeligt med data, dokumenter og opfølgning.
- Kommunikerer sikkert og professionelt på dansk i skrift og tale og kan kommunikere på engelsk.
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis medarbejderen har:
- Erfaring med markedsføring og sociale medier.
- Erfaring med ESG-opgaver, for eksempel indsamling af miljødata, miljørapportering og besvarelse af kunders bæredygtighedsspørgeskemaer.
- Kendskab til Uniconta.
Tillex søger en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde. Det betyder, at vedkommende:
- Selv tager fat på opgaver og følger op uden at skulle mindes om det.
- Bevarer overblikket og kan skifte mellem opgaver, når behovene ændrer sig.
- Hjælper til på tværs og ser det som naturligt, at opgaverne løftes i fællesskab.
- Spørger, når der er tvivl, og afklarer prioriteringer med ledelsen.
- Sætter sig ind i virksomhedens eksisterende arbejdsgange og respekterer de aftaler og beslutninger, der arbejdes efter.
- Har lyst til at være med i udviklingen af en ny virksomhed og er indstillet på, at rollen kan udvikle sig i takt med den.
- Arbejder struktureret og systematisk og har orden i dokumenter, aftaler og opfølgninger.
Tillex tager gerne imod gode forslag til forbedringer. Ændringer drøftes og aftales med de relevante kolleger og ledelsen, inden de gennemføres.
Vedkommende vil passe godt ind hos Tillex, hvis vedkommende motiveres af at få hverdagen til at fungere og trives med en bred rolle, hvor der bidrages dér, hvor der er behov.
TILLEX TILBYDER:- En alsidig stilling med ansvar og tæt samarbejde med både ledelsen og kollegerne.
- Mulighed for at bidrage til både en veletableret produktionsvirksomhed og en nystartet virksomhed.
- En mindre arbejdsplads med en uformel omgangstone og plads til humor.
- En hverdag, hvor medarbejderens indsats gør en synlig forskel.
- En arbejdsuge på 34 timer eksklusive frokostpause. Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-12.00.
- Løn efter kvalifikationer samt pensions- og sundhedsordning.
Tillex har en fast ferieplan med virksomhedslukning i påsken, mellem jul og nytår samt i uge 29, 30 og 31.
ANSØGNING OG TILTRÆDELSE:Ansøgning, CV og andre relevante bilag bedes sendt til job@tillex.dk. Ansøgere bedes beskrive med konkrete eksempler, hvordan de tidligere har håndteret en bred administrativ rolle, arbejdet selvstændigt og hjulpet til på tværs af opgaver.
Tillex behandler ansøgninger og holder samtaler løbende. Virksomheden lægger vægt på at finde den rette kollega og ansætter, når det rette match er fundet. Tiltrædelse sker efter aftale.
Det er ønskeligt at oplyse, hvornår på dagen det passer bedst, at der kontaktes telefonisk. Har man spørgsmål til stillingen, er man velkommen til at skrive til job@tillex.dk. Af hensyn til den daglige drift foretrækkes henvendelser via mail.
Tillex ser frem til at høre fra ansøgere.
Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes det sikres, at de dokumenter, der fremsendes i forbindelse med ansøgningen, ikke indeholder følsomme persondata, som for eksempel CPR-nummer, helbredsoplysninger, etnisk baggrund, politisk og religiøs overbevisning, seksuelle forhold med videre.