Afdelingsleder i POWER Ringsted

Søger du nye lederudfordringer i detailbranchen? POWER A/S i Ringsted søger en dynamisk afdelingsleder til at drive salget fremad.

Afdelingsleder i POWER Ringsted

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du klar til at sætte power på dine lederambitioner hos hele Danmarks elektronikkæde?

Gør indkøb til en god oplevelse hver gang

Her bliver du klædt grundigt på til at lede og coache dine sælgere og tænke strategisk i salget af dine varer. Uanset om kunderne henvender sig vedrørende køb, rådgivning eller reklamation, er det POWER A/S' fornemmeste opgave at sørge for, at de altid forlader butikkerne med en god oplevelse og et smil på læben.

Som leder er det dig, der tilpasser din måde at motivere dine medarbejdere på. Alle har individuelle mål, og det er forskelligt, hvad der gør, at de præsterer og vokser i salgsrollen.

Herudover bliver du en del af ledergruppen i varehuset. Sammen har I det overordnede ansvar for at drive Danmarks bedste varehus.

”Vi går efter at være de bedste i branchen, og det bliver vi kun ved at sørge for glade og motiverede medarbejdere. Så det fedeste ved at arbejde som leder i POWER er helt klart at se dine medarbejdere vokse og udvikle dem.”

- Sadia Aden, salgsleder i POWER, Herlev

Sørg for glade og motiverende sælgere – og skab gode salg

POWER A/S har fire produktkategorier: hvidevarer, mobiltelefoner, computere og TV. Som salgsleder får du ansvar for salget af alle de varer, der hører til dit område. Du lægger salgsbudgetter for hver sælger og laver løbende opfølgning på deres resultater.

Det meste af din tid bruger du ude på butiksgulvet, hvorfra du kan vejlede dine medarbejdere. Du har også ansvar for egne kundesager og deltager i det proaktive salgsarbejde over for kunderne. På den måde er du altid i kontakt med, hvad der sker i butikken.

Derudover kommer du til at:

  • træne både nye og erfarne medarbejdere
  • lægge vagtplan
  • lave lagertælling, bestille varer og holde butikken pæn og ryddelig.

3 gode grunde til at søge hos POWER A/S

Udfold dit sunde konkurrencegen

Du får budgetansvar for dit område og for hver enkelt medarbejder, ligesom du motiverer dit team, så de når både deres egne og POWER A/S' fælles mål.

Få friheden til at sætte dit præg

Du tager både dine egne beslutninger for dit team, definerer jeres fælles dagligdag og har ansvar for alle salgsmål, ligesom du er med til at skabe og eksekvere på POWER A/S' mange spændende kampagner og events.

Kom ombord på POWER A/S' karriereraket

Du udvikler dig hele tiden. Du bliver både tilbudt diverse leder- og aspirantkurser, der giver dig redskaberne til at vokse som leder. Muligheden for at blive varehuschef er inden for rækkevidde.

En stærk ledermentalitet og en vilje, der skinner igennem

Du er en karismatisk person med en stor portion gåpåmod, der kan sælge dine budskaber og skabe motiverede, glade medarbejdere.

Herudover er du indstillet på at arbejde i et resultatorienteret landskab, hvor du bliver målt på dit arbejde. Det er en fordel, hvis du er interesseret i POWER A/S' produkter, ligesom du gerne holder dig opdateret omkring den nyeste teknologi, for eksempel inden for mobiltelefoner, computere, TV eller hvidevarer.

”Det er min vigtigste opgave at sørge for, at min afdeling performer på både salg og drift. Det gør jeg ved konstant at motivere og træne mine medarbejdere i det solide salgshåndværk. Sådan sikrer vi, at kunderne stoler på, at de får det rigtige produkt med hjem.”

- Sadia

”Du mærker hurtigt det gode sammenhold. Og som leder går du forrest, underbygger kulturen og skaber rare rammer. Her når vi vores mål i fællesskab, støtter hinanden og løfter i flok.”

- Sadia

Klar til en hverdag med kundekontakt, salgsansvar og entusiastiske medarbejdere?

Send dit CV med en kort beskrivelse af dig selv til POWER A/S, og svar på disse to spørgsmål:

  • Hvorfor vil du gerne være salgsleder?
  • Hvad er din super-power?

POWER A/S indkalder til samtaler løbende og ansætter, når de rette salgsledertalenter er fundet.

POWER er Danmarks førende elektronikkæde, der med et helt nyt butikskoncept har taget Danmark med storm. 21 POWERHOUSES er skudt op over hele landet siden første åbning i 2015, og mange flere er på vej – til glæde for pris- og kvalitetsbevidste danskere.

POWER A/S' mission er at gøre det til en oplevelse at købe elektronik. Derfor er POWER et sted fyldt med energi, begejstring og – vigtigst af alt – god service. POWER A/S har nemlig de mest engagerede sælgere, de dygtigste ledere og de mest smilende kassemedarbejdere. POWER A/S kan lide det arbejde, der udføres.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn POWER A/S
Location Icon
Adresse Klosterparks Alle 10, 4100, Ringsted
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Klosterparks Alle 10, 4100, Ringsted

Se større kort