MSCH COPENHAGEN søger en assisterende butikschef til butikken i Ringsted. Stillingen er et barselsvikariat og ønskes besat hurtigst muligt.
Som assisterende butikschef er den primære opgave at være medansvarlig for den daglige drift og ledelse af butikken i tæt samarbejde med butikschefen. Desuden skal stillingen være et forbillede for kollegaerne samt servicere butikkens kunder.
MSCH COPENHAGEN er i konstant udvikling. Derfor skal den rette kandidat være omstillingsparat, fleksibel og have lyst til at være en del af en virksomhed i vækst, hvor dagligdagen er uforudsigelig og spændende.
Den rette kandidat brænder for at være med til at lede og udvikle teamet ved at vise vejen og gå forrest. Kandidaten skal have erfaring inden for branchen og meget gerne i en tilsvarende funktion. Kandidaten kan skabe en god dialog med butikkens kunder og ved, hvordan et salg afsluttes. Derudover er kandidaten god til at holde fokus og bevare overblikket, samt har flair for salg og service.
ARBEJDSOPGAVER
- Ansvarlig for den daglige drift og ledelse af butikken, når butikschefen ikke er til stede.
- Implementering af ledelsens tiltag og retningslinjer for butikken.
- Prioritering og planlægning af butikkens daglige opgaver samt optimering af salget i samarbejde med butikschefen.
- Vagtplanlægning via SameSystem i samarbejde med butikschefen.
- Igangsættelse af salgsfremmende tiltag i samarbejde med butikschefen.
- Ledelse, motivation og udvikling af butikkens medarbejdere.
- Ansættelse af personale (fuldtid og deltid) i samarbejde med butikschefen.
- Deltagelse i planlægningen af personalemøder.
- Medansvarlig for varehåndtering, herunder varebestillinger, lagerstyring og afholdelse af de af ledelsen fastsatte antal varestatus.
- Medansvarlig for butikkens udtryk, herunder in-store merchandise, vinduer, mannequiner og displays samt butikkens generelle udtryk.
- Sikring af, at butikken har Danmarks bedste kundeservice.
MSCH COPENHAGEN FORVENTER
- At kandidaten brænder for at yde god service, er god til alle typer mennesker og altid har et smil på læben.
- At kandidaten trives i en travl hverdag og formår at holde mange bolde i luften.
- At kandidaten har en væsentlig og relevant erfaring inden for ledelse, salg og service.
- At kandidaten har ordenssans og øje for de visuelle detaljer.
- At kandidaten er en god kollega med godt humør og kan indgå i samarbejde med kollegaer og ledelsen.
- At kandidaten er villig til at arbejde aftener og weekender.
- At kandidaten har energi og en positiv indstilling til omgivelserne.
- At kandidaten er salgsopsøgende og konkurrenceminded.
SUCCESKRITERIER
- Opnåelse af de af ledelsen fastsatte salgsbudgetter og KPI’er.
- Assistance med at overholde de fastsatte budgetter for lønomkostninger, svind- og fraværsprocenter samt lagerdifferencer.
- Etablering af et stabilt og veluddannet butiksteam med fokus på at uddanne MSCH-talenter, som er klar til fremtidige ledelsesopgaver.
- Evnen til at fremvise en butik på højt niveau, både visuelt og kommercielt.
MSCH COPENHAGEN TILBYDER
- En virksomhed med en uformel omgangstone.
- En travl hverdag.
- Et spændende job i en virksomhed, der vækster.
- Gode og professionelle kollegaer.
- Gode udviklingsmuligheder.
Interesserede kandidater skal sende ansøgning, cv og et vellignende foto til Assistant Store Manager Camilla via e-mailadressen manager.ringsted@mschcopenhagen.com. Det er vigtigt at anføre ”ASSISTERENDE BUTIKSCHEF” i emnefeltet.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der afholdes løbende samtaler.