Beskrivelse
Har du solid erfaring med regnskab og trives du med en bred rolle, hvor du både får ansvar for økonomifunktionen og mulighed for at sætte struktur på de administrative processer? Så er det måske dig, Aqua Danmark søger.
Som en del af en virksomhed i vækst får du en central rolle i det daglige økonomi- og administrationsarbejde. Du bliver ikke blot ansvarlig for bogholderiet – du får også mulighed for at identificere behov, skabe struktur og tage hånd om de opgaver, der er med til at få hverdagen i virksomheden til at fungere.
Her får du en selvstændig rolle med korte beslutningsveje og mulighed for at gøre en synlig forskel i en virksomhed med ambitiøse vækstplaner. Stillingen er deltid 30 timer pr. uge.
Arbejdsopgaver
Aqua Danmark søger ikke en klassisk bogholder, men en bred økonomi- og administrationsprofil, der trives med at tage ansvar for hele det administrative maskinrum og har lyst til at løfte flere forskellige opgaver på tværs af virksomheden, da bogholderiet ikke alene fylder en 30-timers stilling.
- Kreditor- og debitorbogholderi, betalinger, rykkere og afstemninger
- Periodiseringer, momsregnskab og klargøring til måneds-/årsafslutning
- Budgetopfølgning, månedsrapportering og likviditetsoverblik
- Forberedelse af materiale til årsafslutning og dialog med revisor
- HR- og lønadministration
- Vedligeholdelse af stamdata, datakvalitet og struktur i ERP
- Strukturering og optimering af administrative arbejdsgange
- Tage ansvar for administrative og driftsnære opgaver, der i dag ligger hos direktør, salg, service og øvrige medarbejdere
- Mulige ekstraområder afhængigt af ønsker: indkøb/leverandører, kundeserviceaflastning, serviceadministration, kontrakter/compliance, marketing/SoMe-koordinering og ERP-superbrugeropgaver
Om Aqua Danmark
Aqua Danmark er en dansk vækstvirksomhed, der leverer og servicerer blødgøringsanlæg og løsninger mod kalk til danske boliger og ejendomme. Virksomheden blev etableret for omkring 10 år siden og er i dag ejet af Dansk Generationsskifte. Aqua Danmark har ambitiøse vækstplaner frem mod 2030, og derfor er virksomheden i fuld gang med at udvikle og digitalisere processer og systemer, så organisationen står stærkt til den næste del af vækstrejsen. Hos Aqua Danmark bliver du derfor en del af en virksomhed i udvikling, hvor der er kort fra idé til handling og gode muligheder for at sætte dit aftryk, i samarbejde med 11 dedikerede medarbejdere.
Du tilbydes
- 30 timer pr. uge
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Mulighed for fleksibilitet og hjemmearbejde efter aftale
- Pensionsordning
- Sundhedsforsikring
- Parkeringsmuligheder
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer
ProSelection søger en struktureret og selvstændig medarbejder, der motiveres af at tage ansvar for en bred økonomi- og administrationsfunktion. Du arbejder detaljeorienteret, bevarer overblikket og tager naturligt initiativ til at skabe struktur og forbedre processer. Du er serviceminded, positiv og løsningsorienteret og trives med en varieret hverdag, hvor der også er tæt samarbejde på tværs af organisationen.
IT-kompetencer
Du har erfaring med et eller flere økonomisystemer og er vant til at arbejde med Excel.
Uddannelse og erfaring
Din erfaring vægter højere end din uddannelsesmæssige baggrund. Det vigtigste er, at du har bred allround erfaring med regnskab og også har lyst til at begå dig i en administrativ rolle i en mindre virksomhed.
Sprog
Dansk og lettere engelsk i skrift og tale.
Kontaktpersoner
Søren B. Christiansen og Josephine Lund Nielsen.
Ansøgningsproces
Som udgangspunkt er ProSelection mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. ProSelection indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.