Skip to main content
RINGSTED

OPLEVELSER I RINGSTED

Herunder kan du finde et stort udvalg af spændende oplevelser, som du skal opleve – uanset om du er turist eller bosiddende i Ringsted.

Thumbnail

HVAD SKAL DU OPLEVE I RINGSTED?

Ringsted byder på en bred vifte af oplevelser, der appellerer til både lokalbefolkningen og besøgende. Uanset om du er på udkig efter sjove fritidsaktiviteter, turistattraktioner, kulturoplevelser, naturskønne destinationer eller andre spændende oplevelser, har Ringsted noget for dig.

Byen kombinerer charmen fra sin historiske arv med nutidens dynamik, og her er altid noget nyt at udforske.

Aktiviteter for alle

Leder du efter en mulighed for at være aktiv i Ringsted, er der nok at vælge i mellem.

I Ringsted Kommune er der rigtig gode muligheder for at udfolde sig aktivt i naturen.

Hvis du er til vandreturer, løb, cykling, naturoplevelser og aktiviteter, så er Ringsted Oplevelsessti oplagt. Stien er 25 kilometer lang og bevæger sig ind og ud af forskellige naturområder. På ruten er der næsten 100 forskellige aktiviteter og oplevelser i vente som f.eks. træningsudstyr, sheltere og smukke udsigtspunkter.

Ringsteds kulturarv

Ringsted er en gammel købstad, og rummer derfor masser af kulturarv, der kommer til live gennem byens mange seværdigheder og kulturelle oplevelser.  

Besøg f.eks. Sct. Bendts Kirke, der er Danmarks første kongekirke hvilket betyder, at der ligger mange kongelige og adelige begravet. Derudover er kirken et smukt arkitektonisk syn, som i sig selv er et besøg værd. 

Ved siden af kirken ligger Klosterurtehaven, der er en lille hyggelig have fuld af urter, som man kunne finde ved middelalderens klostre.   

Oplev fællesskabet

Ringsted har desuden et levende fællesskab, så du jævnligt kan deltage i byfester, festivaler og andre sjove og interessante arrangementer med musik, kultur, underholdning og meget mere.

Hvert år i uge 31 afholdes den populære Ringsted Festival, hvor store koncertoplevelser i stemningsfulde omgivelser venter.

Men det er ikke det eneste, Ringsted har at byde på. Tag f.eks. på en kulinarisk rejse og udforsk byens restauranter og caféer, der serverer alt fra lokale specialiteter til internationale retter.

Find din næste oplevelse på LokalNyt Ringsted

Hos LokalNyt Ringsted holder vi dig opdateret på alle de spændende oplevelser, der er at finde i byen. Tag et kig på vores oversigt over attraktioner og sjove aktiviteter her på siden, eller følg med på vores sociale medier, hvor vi løbende orienterer dig om nyheder, begivenheder eller gode tilbud fra Ringsted.

Med LokalNyt Ringsted som din guide kan du navigere gennem byens mange facetter og opdage alt, hvad den har at tilbyde.

LokalNyt Søgning